fredag den 21. december 2012

Min jul - Simple til og fra kort

Jeg har haft travlt med at lave julegaver - faktisk lige til den gode side travlt - december er gået så hurtig!

Jeg elsker at gøre en masse ud af julegave indpakningen, så gaverne ser fine ud. I år har jeg fundet en fin, men meget simpel løsning - havde ikke lige brug for at indpakningen skulle tage mig alt for lang tid.
Indpakningen blev som i forrige indlæg og til og fra kortene som vist herunder.
En meget simpel løsning, købte kortene i Tiger (12 for 10 kr, mener jeg.) og med et stjerne stempel fra Søstrene Grene, tilfældigt placeret, så synes jeg faktisk det er blevet ganske søde til og fra kort.




Og se så lige min store, stolte dreng, som har Julius julemus med hjem fra børnehaven. Julius blev båret hele vejen hjem fra børnehaven af en stolt dreng. Julius var med til (næsten) alt det døgns tid han var på besøg hos Gustav.
Normalt spiser Julius kun ost og risengrød (fordi han er en julemus) men det glemte Julius alt om da Gustav spiste is - for det skulle Julius også have :)

Ihh, det er så dejligt når børnehaven gør så meget ud af at børnene får en skøn december måned!


1 kommentar:

  1. Fantastisk - på forunderlig vis minder Julius julemus lidt om den kære misbamse :-)

    SvarSlet